Tilmelding til DM

Hej Kæmpe græskar avlere

Kæmpe græskar efterlyses

Hvis du ligger inde med et kæmpe græskar, der gennem årets solrige sommer har vokset sig gigantisk stort, så er det måske dit græskar der løber med titlen som Danmarks største græskar 2014. Årets DM for græskardyrkere finder sted i skolernes efterårsferie i Tivoli i København 11. oktober fra kl. 11:00.

Sidste år måtte alle se sig slået af Nina Tin Rasmussen fra Mørke i Jylland, som løb af med sejren med et kæmpegræskar på 210,2 kilo. Danmarksrekorden fra 2012 på et kæmpegræskar på 451,4 kilo tilhører fortsat ægteparret Hanne og Lasse Kolding fra Sydsjælland, men i år har solen skinnet ekstra meget og det bliver derfor ekstra spændende at se om Danmarksrekorden igen bliver slået. De deltagende græskar bliver vejet og udstillet ved boblespringvandet foran NIMB og kan ses til og med 2. november..

Hvis du eller hvis du kender nogen der ligger inde med et græskar der har vokset sig gigantisk stort, så er det måske det græskar der løber med titlen som Danmarks største græskar 2014? Der er solide præmier til de tre bedste. Se iøvrigt www.xlg.dk

Hvis du ikke dyrker i år- skal jeg beklage ulejligheden

venligst

Ivar Lund

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.