Dyrkning

10 gode råd.

 
 

Hvis du spørger 10 konkurrerende græskar dyrkere, hvordan man dyrker et kæmpegræskar, vil du sandsynligvis få 10 forskellige svar. Alle synes at have sin egen måde at lokke mest vægt ud af disse giganter. Men der er en rød tråd gennem alle instruktionerne, og overholder du de tre grundlæggende principper vil det få dig godt på vej til en verdensrekord. Frem for alt andet, har du brug for gode frø, god jord og held.

Gode ​​frø. Hvis du ønsker at dyrke et verdens-rekord græskar, kan du glemme alt om alle forskellige sorter undtagen Howard Dills patenterede ”Atlantic Giant”. Siden 1979 har ingen anden græskar sort været verdensmester.

God jord. Græskar er storforbrugere af alle de vigtigste plantenæringsstoffer (kvælstof, fosfor og kalium), samt mange mindre næringsstoffer som kalcium og magnesium. Nøglen til stor vækst er god jord fyldt med organisk stof. I efteråret eller tidligt forår, tilsæt 1-4 kubikmeter kompost/rådnet gødning per plante. Ko og heste gødning er bedst. Vær forsigtig med kyllinge-gylle og brug det sparsomt og kun i efteråret. Dækafgrøder som vinterrug, pløjet ned i foråret, er fabelagtig. Jorden pH skal være mellem 6,5 og 6,8.

Held. Hvis du kan passe en køkkenhave, har du evnerne til at dyrke et rekord græskar. Jeg har set nybegyndere dyrke 200 kilos græskar det første år med et godt frø, lidt hjælp fra en erfaren avler og en masse held. Med den rigtige forberedelse og strategi, nu og i foråret næste år, er du måske en udfordrer til danmarksmesterskabet i tivoli næste år.

1. Forbered jorden. Start med en pH-test i efteråret og juster pH værdien til mellem 6,5 og 6,8 ved at tilsætte svovl el. sphagnum for at sænke pH og kalk for at hæve den. Spred 1-4 kubikmeter komposteret gødning per 25 kvadratmeter, hvor du forventer at plante næste forår. Plant en dækafgrøde som vinterrug i efteråret og fræs det ned i det tidlige forår.

2. Så frøene. Start frøene indendørs i en urtepotte omkring 2 uger før den sidste forårsfrost dato(april/maj). Plant frøene med den spidse ende af frøet nedad. Stil potten i en vindueskarm med god sol, og sørg for at jorden er fugtig. De fleste frø vil dukke op inden for fem dage.

3. Kimplanterne udplantes. Kimplanterne udplantes i haven, når de første par blade er dukket op, eller når rødderne begynder at vokse gennem krukken (normalt syv til 10 dage efter fremspiring). Håndter med omhu, da de er skrøbelige.

4. Beskyt kimplanterne. Placer et “mini-drivhus” over planten de første seks uger for at beskytte mod vind og frost. Disse mini-drivhuse kan være så simple som to vinduer sømmet sammen til en tipi eller så avanceret, som en trækonstruktion fremstillet af 25*50mm træ dækket med klar plastik hæftet til rammen. Når planten vokser fra mini-drivhuset, skal du bruge et midlertidigt hegn til at skærme for vinden. Jeg bruger blikplader, men du kan bruge alt lige fra plastic og fiberdug til gamle tagplader.

5. Bestøv blomsterne. 8 til 10 uger efter udplantning, vil de første hunblomster dukke op. De er nemme at kende, fordi de har et lille græskar foran blomsten. Hvis du ønsker at få et forspring til din rival, er du nødt til at hånd-bestøve blomsterne. Find i de tidlige morgentimer, en nyåbnede hanblomst. Pluk den og fjerne de ydre blomsterblade hvorved du blotlægger støvdrageren og de friske pollen. Find en nyåbnet hunblomst og ”mal” blidt de indvendige dele af hunblomsten med støvdrageren.
Nøglen til et stort græskar er tidlig bestøvning, helst inden 10. juli. Jo tidligere du sætter et græskar, jo længere har det til at vokse inden høst. Da disse monstre kan vokse 5-10 kg om dagen, er det skæbnesvangert at miste 10 dage i starten af sæsonen.

6. Flyt græskarrene. Når et græskar begynder at vokse er dets placering på stænglen meget vigtig. Oftest vokser græskarrets stængel i en meget spids vinkel. Men for optimal langsigtet vækst, er den bedste position vinkelret på hovedstænglen. Hvis dit græskar ikke er vinkelret på hovedstænglen, skal du flytte det gradvist over ca. en uges tid, indtil det er i denne stilling. Vær forsigtig, for på dette tidlige stadium kan græskarret stadig abortere eller du kan skade den skrøbelige stilk.

7. Udvælg de mest lovende græskar. Hvis en plante har tre stærke hovedstængler, kan du have så mange som syv eller otte græskar sat og i gang med at vokse den 20. juli. Nu skal du vælge de bedste græskar og fjerne resten. Mål hvert græskars omkreds på det bredeste sted ugentligt eller dagligt med et målebånd. Vælg det, der vokser hurtigst. Hold også øje med den optimale form. Unge græskar, der er runde og specielt høje bliver størst.

8. Beskær stænglerne. Begynd beskæring af stænglerne tidligt på sæsonen for at modvirke tilfældig vækst og en plante der breder sig uden din kontrol. Beskær hver hovedstængel, når den har nået 3 – 3,5 meter længere end græskarret. Sekundære må ikke blive længere end 2,5 meter før du kniber dem. Begrav evt. enderne på stænglerne for at mindske vandtabet. Styr sideskud med små bambuspinde så du kan få adgang til hele planten uden at træde på stænglerne.

9. Gødning. I løbet af vækstsæsonen, kan dine græskars gødningsbehov opfyldes ved at anvende vand-opløselige gødninger en gang eller to om ugen over hele plantens område. Giv kimplanterne en gødning med mest fosfor, som f.eks. 15-30-15. (Fosfor fremmer dannelsen af rodnettet) Skift til en mere afbalanceret formel, såsom 20-20-20, når græskarrene begynder at vokse. I slutningen af ​​juli, kan du bruge en gødning med mere kalium, såsom 15-11-29. (Kalium fremmer dannelsen af kulhydrater i græskarret og dermed størrelsen). Husk at for megen gødning kan skade mere end gavne. Hvis dit græskar begynder at vokse for hurtigt, vil det bogstaveligt talt rive sig fra stænglen og eksplodere. Et gammelt engelsk ordsprog lyder, “Slow and easy wins the race.” Husk dette, når du føler trang til at overgøde!

10. Hold øje. Mål dit græskar mindst en gang om ugen. Tiltag i omkreds kan være fra 10-20cm på 24 timer.