Beskæring

Maj og Juni er måneden hvor jeg bruger time efter time på at nippe og styre planten, samt begrave rødder. Jeg vil prøve at beskrive lidt om hvordan og hvorfor jeg gør det.

Hvorfor beskære?

Jaaah hvis du ikke beskærer din plante ordentligt fra begyndelsen vil din plante hurtig blive til jungle, som er helt umulig at styre. Den ukontrollerede vækst vil tage al den energi som selve dit græskar skal bruge for at vokse sig rigtig stor.

Beskæring

Hvordan man beskærer korrekt.

Hovedstænglen vil danne en sekundær stængel ved hvert eneste blad. Dem skal du ikke beskære! Du skal bruge dem alle for at planten kan blive stor nok til at “forsørge” et rigtig stort græskar. Alt hvad der skal gøres ved dem er at styre dem i en retning 90 grader på hovedstænglen. På den måde får du det berømte juletræs-mønster. som der ca. sådan ud:

111614_1853_Grskar201413.png

En plante ved selvfølgelig ikke hvad en primær eller sekundær stængel er, så alle dele af planten gør det samme. En sekundær stængel danner tertiære stængler ved alle blade. En tertiær gør det samme osv. osv… det ville et mareridt! og inden længe kravler planten i af dit soveværelsesvindue og kvæler dig i søvne 😉 Derfor fjernes alle tertiære stængler ved ganske simpelt at knibe dem af mens de er små. På den måde får du et pænt mønster med kun primære og sekundærer stængler. Du kan hele tiden kontrollere din plante ved at lade nogle sekundære stængler vokse sig længere end andre. Når en stængel når grænsen af dit bed kan du simpelthen begrave enden i jorden og stoppe videre vækst. Sidst i August eller i begyndelsen af september kan man stoppe hele plantens vækst, og forsøge at tvinge den til at koncentrere sig om græskarret.

Hvorfor begrave rødder.

Det simple svar er at man gør det for at få flest mulige snabler ned i jorden og suge vand til dit græskar så det bliver endnu større. Hver gang planten laver et blad kommer der også en rod. Hvis du smider en skovlfuld jord på den forankrer du planten bedre, og du er sikker på at den finder ned i jorden. Nogle avlere laver endda render som de begraver hele stænglen i! Hvis du dyrker på friland sikrer du også din plante mod stormvejr, som ellers kan få  en plante til at rulle hen over jorden pga. de store blade. Når planten vokser allermest nipper og begraver jeg planten hver 3-4 dag.

Det virker.!

Se bevis på billedet herunder: 🙂

 

SavedPicture-201311681719.jpg

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.