19 marts 2014

Efter 1 døgn i vand putter jeg mine frø i små potter med almindelig så og priklemuld. Derefter stiller jeg dem i mit fyrrum, som har en ret konstant temperatur på ca. 26-27 grader. Det gør ikke noget at frøene står i totalt mørke, de skal nok spire alligevel.

I År satser jeg på 3 forskellige frø fra EGVGA. Min primære plante bliver fra et græskar der hedder “1222 Würching 13” (1222 er vægten i lbs, dvs. ca. 550kg – Würching er navnet på avleren, og 13 er frøets årstal) Dette frø er “Seed of the year” hos EGVGA, pga. nogle gode gener. Desuden er der 750 Euro til det største græskar dyrket af dette frø i år, så det er da et forsøg værd 🙂

Mine 2 backupplanter er også valgt pga. generne. Begge frø er nemlig efterkommere af et Ron Wallace græskar som har vist rigtig stort potentiale. Det ene af disse frø skal plantes sammen med mit primære græskar, og fjernes hvis det andet gror fint! Det andet skal jeg bruge til krydsbestøvning, så jeg får det bedste fra begge planter.

2014-03-19 - Kæmpegræskar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.