6 Marts 2015

Så er vi næsten ved at være der. Vinteren er ifølge kalenderen ovre, og foråret nærmer sig med to cifrede varmegrader. Jeg har aldrig før været så klar, og så tændt på en ny sæson.

2015-03-06 - Kæmpegræskar

Jeg har de vildeste frø der nogen sinde er set i Danmark. Hvis begge frø spirer vil jeg krydse verdens 2´ største græskar med verdens 11´ største græskar. Jeg har været så helt fantastisk heldig at Mark Clements fra WorldWideGiantGrowers har sendt mig et frø fra hans helt fantastiske “1947.5 Clementz 2014”. Dette græskar har en meget usædvanlig kombination af 3 ting jeg sætter meget højt. For det første har det helt fantastiske gener. Både far og bedstefar er “2009 Wallace 2012”, hvilket er det frø som alle de store græskar er efterkommere af i dag. Bedstefaderen er “1495 Stelts 2010” som også er et legendarisk frø der var hele 25% tungere end beregnet!! For det andet er det orange, hvilket er meget usædvanligt for så stort et græskar. For det tredje, og det er det mest utrolige, så er dette græskar næsten kugle rundt. Det siger sig selv at det er enhver kæmpegræskaravlers største drøm. Som backup har jeg frø fra 4 græskar som alle vejer over 800 kg, samt 2 frø fra Matt DeBacco som er kendt for sin helt utrolige viden om græskarplanten, sygdomme og meget, meget mere.

Om et par uger vil jeg lave et nyt indlæg med mine jordforbedringer og nogle af mine øvrige tiltag i denne sæson. I mellemtiden kan du læse min nye side om græskarsygdomme. 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.