22 Marts 2015

Her kommer et par billeder af de sidste 14 dages arbejde.

Efter 2 års tilførsel af møj i mit drivhus, er jordniveauet nu blevet så højt at jeg har været tvunget til at køre noget af det ud igen. Ca 8 kubikmeter med en trillebør! Mine arme er nu blevet et par centimeter længere. 🙂

2015-03-19-1

I år er jeg velsignet med en sponsor. Champost! De har været så venlige både at rådgive mig og sendt mig en palle er deres  Champost jordforbedring og en bigbag med gyllefibre. Gyllefibrene er nu fordelt over hele drivhuset og blandet med min egen muld. Oven på dette skal Champosten fordeles. Herunder kan du se et billede af mit plantehul. I bunden af hullet er der 1 trillebør fuld hestepærer, og en trillebør fuld gyllefibre. Derover er der 15 sække Champost Sphagnumfri Kummejord. Denne jord indeholder ud over Champost og harpet muld noget vækst ler, som har den egenskab at det holder rigtig godt på vandet.

2015-03-19-2 2015-03-20

I dag d. 22 marts har jeg slebet kanterne på mine 3 første frø, lagt dem i vand i 12 timer, og de er nu sat til spiring i mit fyrrum. Alle 3 frø er meget store og tykke, så de skal nok blive til nogle flotte planter.

2015-03-22-1 2015-03-22-2 2015-03-22-3

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.