19 April 2015

Det er ikke det helt store der sker på denne årstid, men lidt er mine planter da vokset. Jeg er lidt nervøs over nogle gule pletter på bladene af alle 3 planter, så jeg har givet dem en smule flydende gødning hvis nu det skulle være et eller flere næringsstoffer de mangler. Det kunne måske være kvælstof…? i løbet af de næste 14 dage skal jeg have lagt drypslanger ud til vanding af min plante. Det er nemmest at gøre inden planten bliver for stor. Jeg har et Gardena system med en lille computer, så jeg kan time vandingen. I år vil jeg prøve at give min plante lidt mere vand, da jeg har læst at vandmangel kan være en katalysator for meldug, som jeg døjer meget med hver eneste år. Den næste store opgave der venter alle ivrige kæmpegræskardyrkere er beskæring af planten. det er et større arbejde, som kræver mellem 3-6 timers arbejde om ugen i det meste af maj og juni måned afhængig af hvor grundig man er. Jeg arbejder på en lille guide til hvordan jeg gør det, med billeder og det hele.

2015-04-19-1 2015-04-19-2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.