18 juli 2012

Hjemme igen efter en uges velfortjent ferie 🙂

Og hvad er der så sket i haven. Mine 2 græskar uden plastoverdækning vokser lige så stille videre i den stadig elendige danske sommer. De har ikke ret mange frugter, og jeg har ikke selv håndbestøvet nogen af dem. Der er dog en del hanblomster som jeg håber at kunne bruge til en krydsbestøvning. Planterne fylder kun det halve areal i forhold til den under overdækning, bladene er noget mindre, og de ser ikke nær så sunde ud. Jeg må konkludere at et plast-drivhus af en eller anden slags er en nødvendighed, ellers er det simpelthen for koldt og regnfuldt i danmark.

Min største og bedste plante vokser heldigvis stadig eksplosivt, og har nu bredt sig ud under hele overdækningen. Desværre var jeg ikke hjemme da den først hunblomst skulle bestøves, så det håber jeg naturen har klaret. Herunder komme et billede af årets hidtil største græskar.

Puchner – Østrisk mester

Ghaye – Belgisk og europamester 2011

 

Lund – Dansk mester 2011

Lund-græskar1-18 juli

Sådan ser mange af bladene ud på en af mine planter, jeg har ikke kunnet finde ud af hvad det skyldes, men det ender som regel med at bladdet bliver helt brunt, og så visner det væk. Min plante under overdækning har ingen af disse gule farver, så måske skyldes det regnen?

2 thoughts on “18 juli 2012

  1. Rasmus

    Hej
    Sikke nogle fine planter du har.
    En af min sortere, som hedder Cucurbita Maxima Atlantic Giant, dens græskar de rådner som helt små. Har du en forklaring på det.

    Svar
    1. kim_engrob Forfatter

      Hej Rasmús.
      Det er med ret stor sandsynlighed fordi de ikke er bestøvet. Prøv lige at håndbestøve et par at hunblomsterne, jeg tror det vil hjælpe på dit problem. I enkelte tilfælde kan planten også være steril. Hvis du får lyst til at prøve igen næste år, vil jeg anbefale dig at købe sine kæmpegræskarfrø hos Ivar Lund, eller melde dig ind i EGVGA. Mvh kim

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.